- du sikrer forretningsudvikling og -optimering
Interesserer du dig for grøn omstilling, og kan du medvirke til at drive udviklingen af en fælles kommerciel forståelse?
Med reference til den adm. direktør styrker du virksomhedens indtjening og værdiskabelse med et konstant fokus på forretningsudvikling og optimering. Gennem et tæt samarbejde med de 4 driftsledere sikrer du gode beslutningsgrundlag, compliance og forsvarlig drift.
Du går forrest og skaber sammenhæng, koordinering og optimering mellem de 4 driftssteder. Med overblik og indblik i den løbende budgetopfølgning gør du opmærksom på afvigelser samt indsatsområder for at nå målene. Stillingen er en stabsfunktion uden formelt ledelsesansvar.
Eksempler på ansvarsområder/arbejdsopgaver:
- Projektleder for strategiske initiativer og udviklingsprojekter
- Risikostyring i forhold til drift, økonomi og miljø
- Ansvarlig for miljøgodkendelser og myndighedskontakt
- Sikre udvikling og drift af miljøgodkendelser
- Sikre eksekvering af nøgleopgaver på driftsstederne
- Forretningsudvikling
- Håndtere kundehenvendelser
- Optimere driften på driftsstederne
Fundamentet for din succes i stillingen er at du som en stærk kommerciel profil tager udgangspunkt i økonomi i alle dine beslutninger. Du har en god økonomisk forståelse/indsigt, er datadrevet, og kan omsætte data/information til konkrete beslutninger og handlinger.
Du er stærk i kommunikationen og formidler kompleks information på en letforståelig måde. Du har let ved at tilegne dig ny viden/læring, kan regne - og regne den ud. Vi forventer, at du har parallel erfaring, meget gerne fra en virksomhed/organisation, der arbejder med grøn omstilling.
I denne stilling får du en unik mulighed for at skabe forandringer og vækst, og være den, der sætter retningen - og får tingene til at ske.
Hvis du kan se dig selv skabe synlige resultater, forandringer og vækst inden for grøn omstilling - så er dette jobbet for dig!
Ansøgning
Søg stillingen som Operations Manager via linket i annoncen. Har du behov for yderligere information, så kontakt Morten Anker Blirup fra Humain på +45 40258221. Alle ansøgninger behandles med fortrolighed og diskretion.
Følg Humain på LinkedIn for andre spændende jobmuligheder.
Vores klient arbejder med grøn omstilling og genanvendelse i nye sammenhænge ved hele tiden at udvikle nye metoder til genanvendelse og genbrug. Virksomheden har stort fokus på cirkulær økonomi og bidrager aktivt til at nedbringe ressourcespild. Virksomheden er ISO-certificeret, og både kvalitet, sikkerhed og arbejdsmiljø er områder, som prioriteres højt. Virksomheden har primært driftssteder i Midtjylland. Stillingen er på hovedkontoret i Midtjylland, og du skal forvente at være meget synlig på de enkelte driftssteder.